Playground Magazine
Jeg har skrevet og redigeret Playground Magazine. Det var et nordisk nichemagasin på tungt papir om eksperimenterende spil og kunst. Jeg var del af ankeret i Danmark. Playground var den type af magasin, man drømmer om at lave. Antallet af læsere var ligegyldigt. Det handlede om at skrive om det rigtige og tage sig tid til at gøre det ordentligt. Ikke overraskende endte det også der. Med de gode intentioner. Efter to år måtte Playground lægge sig ned. Alligevel er jeg pissestolt af at have været del af projektet. Magasinet var lækkert, havde nichegode historier og var drevet af dygtige mennesker. Jeg var del af den danske redaktion og skrev selv historier til bladet. Jeg har indpisket skribenter og holdt både layouter og chefredaktør i hånden, når vi skulle udkomme.